L23NYT Kv.:4          RETUR
 
L23NYT - 4 kvartal - 2012.

D217 er ved at blive renoveret.
Henning - tidligere L23 ejer beretter fra sin langfart..

D217 er i gang med en større renovering.

 

D217 er ved at blive renoveret - se ejers beretning hvordan - PDF-fil.

 

Tidligere L23 ejer er nu på langfart...

Dette er et indlæg, som jeg (Red.) håber inspirere L23 sejlere, og som viser hvad et ejerskab af en L23 kan føre til, når ens sejlerdrømme føres ud i livet..

Henning Böhm Jensen, som er tidligere ejer af L23 D137 Grønært, beretter fra sin sejlads på de store have…
Turen startede med at Henning gik i land
i
Noark, nord for New York, sidst på året 2011 og sejler nu sydover langs USA’s østkyst i sin 36 fods One-toner design Doug Petterson, Joy sammen med skibskatten Felix.
Henning er ven med Facebook gruppen: L 23.
 

Henning skriver til mig sommeren 2012:

Ja det var mig der i 1984 vandt Sjælland Rundt hvor der var 35 startende L23-ere. Det var tiden dengang, jeg ved ikke rigtigt, hvad der sker helt generelt med hensyn til kapsejladser. Det virker som om interesse for dette er drastisk dalende, og årsagen?

Jeg sidder nu her i North Carolina, i en lille by der hedder Oriental. Bliver her måneden ud, og så stikkes kursen syd til Bahamas og Caribien.

Jeg regner med at sejle til Middelhavet til december og bliver der vinteren over, og så komme hjem til DK, til juli 2013.

Har købt en 36 fods One Tonner, design Doug Petterson. Smuk traditionel sejlbåd, med lavt fribord og flotte linier, og så sejler hun som en drøm.

Har oplevet orkan på Atlanterhavet med hende, og hun bjærger sig fantastisk godt. Endte dog med 30 cm., vand i kahytten, for jeg havde ikke fået lukket lugen!

Sejlerhilsen Henning Böhm (Grønært)

 

 

Henning skriver i slutningen af oktober 2012..

Jeg var stadig her i North Carolina, da orkanen Sandy gik meget venligt øst og nord om os! Vi havde et par dage med ekstremt højvande, halvdelen af byen og bådebroerne under vand, Men det trak sig hurtigt tilbage. Af vind havde vi kun et par dage med kuling, intet problem. Den dækkede trods alt et stort areal. Så jeg slap fuldstændig for denne.

Har tidligere haft min tørn med en orkan her, da jeg blev ramt det værste sted på Jorden, ved Cape Hatteras. Dette sted bliver også kaldt Atlanterhavets kirkegård. Det specielle ved dette sted er, at den nordlige havstrøm, lige her rammer den varme golfstrøm. Dette medfører nogle fuldstændige vanvittige bølger. Jeg oplevede bølger på 9m., med kun omkring 100m. imellem, og alle brækkede på toppen. Har aldrig og håber aldrig at komme til det igen, at se sådant et uhyggeligt syn. Blev konstant overdænget af bølger, ikke en spandfuld, men et badekar fuldt. Blev faktisk smidt rundt på cockpitbænken som en kludedukke, og hele min krop var efterfølgende overdækket af kæmpe blå mærker. Havde 30cm. vand nede i kahytten, eller nærmere 381 spandfulde af 10L. Så det svarer lige til 3.81T vand!

Jeg letter herfra byen Oriental om et par dage, og så går turen stik sydover ned til varmen, azurblåt vand, palmeøer og bananskørtklædte jomfruer?
Lad mig nu bare forblive i troen, ikke? LOL.

Mine mål er: Bahamas, Cuba, Caribien, Porto Rico, og så over pytten til enten de Kanariske Øer, eller Azorerne, alt efter vindretningen til den tid? Og så langs kysten hjemad til Danmark, hvor jeg forventer at ankomme omkring juli/august næste år?

Tak for dine tanker og omsorg. Det luner nu altid at nogen tænker på en.
Jeg har en side på Facebook "Yacht JOY's venner". Her skriver jeg sådan ca. ugentligt og har masser af billeder fra min tur. Du skal da være så velkommen her!
Ja da selvfølgeligt også ombord, hvis det kunne lokke?

På sin færd er der da også mange udramatiske oplevelser, som her hvor Henning mødes med andre besætninger fra Europa til en drinks i skyggen...  

Jeg vil følge Henning på hans videre færd - Hans L23 D140 Zero.

Jeg overvejer at lave et mere fyldigt beretning med Hennings oplevelser.... :-)


TOP