RETUR
 

DM 2009 i Nivå - fortsat.

L23 DM 2009 slutresultat.
L23 DM 2009 referat.
Foto - Benny Rähr.
Uddrag fra Nivå Bådelaug`s billedgalleri af bådene på havet.
Billedgalleri fra sponsorgave lodtrækningen.
Billedgalleri fra præmieuddeling og festmiddag.



DM 2009 for L23 Nivå Bådelaug slutresultat.

Slutresultat - 7 sejladser - 1 fratrækker.

Boat Nat No Skipper R1
   
R2
   
R3
   
R4
   
R5
   
R6
   
R7
   
Total Netto Pl./pr.
Malou DEN 104 Theis Palm (19.0 OCS) 1.0 1.0 2.0 1.0 1.0 2.0 27.0 8.0 1
Zero DEN 140 Hans Jørgensen 3.0 4.0 (5.0) 1.0 2.0 3.0 1.0 19.0 14.0 2
Do-Do DEN 148 Niels O. Mogensen 1.0 2.0 3.0 (7.0) 3.0 2.0 3.0 21.0 14.0 3
Dream Machine DEN 82 Poul Schilling 2.0 3.0 2.0 3.0 (5.0) 4.0 5.0 24.0 19.0 4
Sylfiden DEN 177 Mike Nygaard Jensen 4.0 (7.0) 4.0 4.0 4.0 6.0 4.0 33.0 26.0 5
Ommer DEN 20 Morten Ullmann (19.0 OCS) 6.0 7.0 5.0 6.0 9.0 6.0 58.0 39.0 6
Tiny DEN 174 Rune List-Jensen 10.0 5.0 9.0 8.0 (11.0) 5.0 7.0 55.0 44.0 7
Friendship DEN 175 Paul Højen 5.0 11.0 6.0 (17.0) 7.0 8.0 11.0 65.0 48.0 8
Amok DEN 176 Per Nielsen 6.0 10.0 10.0 6.0 12.0 (14.0) 14.0 72.0 58.0 9
Killelock DEN 18 Robert Christensen 7.0 9.0 (16.0) 9.0 8.0 11.0 15.0 75.0 59.0 10
Tria DEN 15 Martin Bach Larsen 12.0 12.0 13.0 (14.0) 9.0 7.0 8.0 75.0 61.0 11
Rasmus DEN 7 Ole Rasmussen 11.0 14.0 8.0 (15.0) 10.0 12.0 9.0 79.0 64.0 12
Boun-10 DEN 10 Jan Christensen 9.0 13.0 12.0 13.0 (14.0) 10.0 10.0 81.0 67.0 13
Zeppo DEN 281 Morten Thomsen 8.0 8.0 14.0 11.0 (19.0 DNF) 15.0 19.0 DNF 94.0 75.0 14
WUK DEN 397 Ulrich Dam 13.0 (16.0) 11.0 10.0 13.0 16.0 12.0 91.0 75.0 15
Fat Tony DEN 379 Brian Terp 15.0 15.0 15.0 16.0 (19.0 OCS) 13.0 13.0 106.0 87.0 16
Sine DEN 105 Peter Venø Jensen 14.0 18.0 17.0 12.0 15.0 17.0 (19.0 DNF) 112.0 93.0 17
Sapp DEN 61 Johnny Jokumsen 16.0 17.0 18.0 (19.0 DNC) 19.0 DNC 19.0 DNC 19.0 DNC 127.0 108.0 18

   

Code Description
DNC Did not come to the starting area
DNF Started but did not finish
OCS On course side at start or broke rule 30.1

TOP

L23 DM 2009 referat.

   I år var afviklingen af vores DM overdraget til Nivå Bådelaug. Efter lang tids planlægning af stævnet oprand dagen,  hvor det ville vise sig om anstrengelserne stod mål med forventningerne til dette års DM.

   Det skal med det samme siges at Nivå Bådelaug skal have stor ros for deres organisering af stævnet både på land og på vandet.

   Bådene var kommet via søvejen og andre over land. Havnen havde en meget fin fast kran til søsætning af både og rejsning af master. Der blev kontrolmålt sejl, og bådene var alle checket ind, inden stævnet kunne åbnes kl. 19.
Der blev efterfølgende spist i klubbens restaurant. Alle studerede vejrmeldingerne for de kommende dage.

Niels Bang fra Nivå Bådelaugh (tv) bød velkommen og vores formand Per (th) takkede klubben for at vi måtte komme til Nivå.

   Torsdag startede sejladserne. Vejrmeldingen sagde frisk vind. Dagens to første sejladser delte sejlerne med hensyn til forsejl. Nogle valgte fok og andre genua. Under dagens tredje og sidste sejlads havde alle vist fået skiftet til fok. Den vestlige vind og sejlads ikke langt fra land gjorde, at der blev sejlet på relativt fladt vand. Efter en lidt skæv startlinje kom bådene af sted på dagens første sejlads. Strømmen var nordgående. Det var ikke overraskende at Theis i D104 kom først i mål - men han var tyvstartet sammen med D20 og var ikke omstartet. Det gjorde at vinder af sejladsen blev D148 DoDo, med Dream Machine D82 anden og D140 Zero tredje og herefter de to Silkeborgbåde, hvor Friendship fik sin bedste sejlads i stævnet. Kompetente folk på banen gjorde, at sejladserne blev afviklet uden store forsinkelser. Dagens anden sejlads viste stort set samme rækkefølge i toppen undtaget, at D104 Malou nu vandt sejladsen, her skal det nævnes, at Zeppo var begyndt at vise stabilitet. Dagens tredje og sidste sejlads, nu alle med fok, blev igen vundet af Theis i D104 med D82 anden og D148 tredje og Sylfiden D177 fra Silkeborg fjerde.
Bådene stævnede havnen, hvor moleøl og spisning var det næste på programmet.

   Fredag skulle blive en dag med lidt mindre vind, og hvor de fleste kunne sejle hele dagen med genua. Det tog vi bogstaveligt på D140, da vores fald viste tegn på at ville splittes ad, hvis vi tog genuaen op og ned under og mellem sejladserne. Lidt "forlængelse" af faldet med nogle sjækler gjorde at aflasteren fik bid i faldet, og genuaen kunne blive oppe. Dagens første sejlads blev god for undertegnet. Banen rundt kæmpede vi med at holde Malou D104 bag os. Det kneb ved sidste topmærke; men på sidste spilerben sejlede Zero forbi dem og vandt. Anden blev således D104 og D82 blev treer. DoDo var ikke heldig; men Sylfiden viste stabilitet med endnu en fjerdeplads og Ommer D20 viste sig her fremme. Vores formand havde en af sine bedste sejladser. Under dagens anden sejlads viste Theis og hans besætning igen, hvor skabet skulle stå. De vandt med D140 Zero anden og DoDo D148 tredje. Nu viste Tria fra Køge, at de hørte til fremme i feltet. Sidste sejlads bød på noget af et vindspring, som DoDo fik med fuld udbytte; men den aldrig opgivende besætning på D104 hentede et ellers "umuligt" forspring, og vandt sejladsen. DoDo holdt dog sin andenplads til mål, selvom D140 Zero ihærdigt forsøgte at hente dem. Tiny fra Haderslev viste gode takter i denne sejlads. Hjem til moleøl og restauranten, der havde startet grillen op og serverede herlig kød og pølser med megen fin tilbehør.

   Lørdag skulle vise sig fra den barske side. Regn og vind af styrke så der ikke var tvivl om hvilket forsejl der skulle benyttes. Vinden var drejer mere i syd, så det var også slut med det "flade" vand. Dagens første sejlads kunne starte. Av en ridetur; men vi var enige på vores båd, at de andre garanteret også fik nogle møjsøer, hvor det var svært at holde båden i gang. D140 Zero fra Køge viste "nye" takter og førte fra start til mål. På spilerbenet kunne man rigtig få båden op i fart på søerne, og loggen viste da også 10,7 kn på et tidspunkt. Efter lidt "uro" med spileren kom D104 Malou fra Jyllinge ind som toer. DoDo D148 fra Sundby blev tre og Sylfiden fra Silkeborg på en "solid" fjerdeplads. Glæden var stor på D140, da dommerbåden signalerede afslutning på dagens sejladser, og en samlet andenplads var i hus. Nu kunne bådene sejle tidligt i havn, hvor man kunne afrigge og få dem på trailer. En efterfølgende moleøl var velfortjent til de hårdt prøvede besætningsmedlemmer.

Sponsorgave udlodning blev foretaget før lørdagens festmiddag. Igen i år var det lykkedes ved velvillige sponsorers bidrag at samle en række attraktive ting til båden og besætningen.

Men før dette kunne starte skulle D109 Ib have sin præmie for at vinde et LEG i Volvo Ocean Race Game som en række L23 sejlere havde deltaget i i løbet af vinteren..

"Hovedgevinsten" var en fok fra North Sails, som igen i år blev trukket af D20 Ommer fra Sakskøbing - hvad skal de dog med alle de fokke.. :)


 

En stor tak skal lyde til sponsorerne: North Sails, Plexifix, Tempo Bådudstyr, John Mast, Columbus Marine, Køge Boat Center og Elvstøm Sails.

Så skulle traditionen tro den vindende båds besætning en tur i vandet...


                                                                                      Ups - Christian fra D177 blev i sin iver trukket med i bølgerne...

Stævnemiddag og præmieuddeling, der var det næste på lørdagens program, blev åbnet af Lars Dall Nivå Bådelaug.
De præmietagende både blev hædret, og der blev uddelt Dansk Sejlunion plaketter guld - sølv - bronze til de tre første både.


Her den vindende besætning på D104 Malou - Theis Palm - Per Hovmark - Kasper Harsberg.


Sølv D140 Zero - Guld D104 Malou - Bronze D148 DoDo

Som afslutning på denne del takkede specialklubberne Nivå Bådelaug for et godt stævne. Der blev fra klubbens side kvitteret med ros til sejlerne samt at vi var velkommen en anden gang.


Niels Bech - Nivå Bådelaug's formand fik overrakt en L23 halvmodel af L23 Klubben som tak..
 

Det blev sent da de sidste forlod en vellykket stævnemiddag / fest.


Her de glade drenge på Koldingbåden Fat Tony -  se lige deres outfit.

På gensyn til DM 2010 - formentlig i Bogense.


Foto - Fra Nivå Bådelaug's hjemmeside, Benny Rähr samt Hans D140.
Referat - Hans D140 Zero

TOP

Foto af Benny Rähr.

 

 

 

TOP

Uddrag fra Nivå Bådelaug's billedgalleri af bådene på havet.

 

TOP


Billedgalleri fra sponsorgave lodtrækningen.

 

TOP


Billedgalleri fra præmieuddeling og festmiddag.

TOP