L23NYT nr.: 3 - 2008.
NCC L23 matchrace i Vallensbæk.
Fedtmule Cup 2008 - referat.
Fedtmule Cup set fra D5.
DM 2008 findes her,
FEDTMULE CUP 2008
Entry & Trainee Cup.
I Vallensbæk søndag d. 17. august kl. 09.00.
Sammensæt din L23 besætning og få gode råd om kapsejlads.
Der var følgende deltagere som fik en fornøjelig og lærerig dag på vandet.
Båd:
Besætning:
Instruktør:
D 5 Kamikaze, Hundige Jens Villumsen Hans Jørgensen, D 140 Zero
D 82 Dream Machine, Ishøj Jan Olesen og besætning
Paul Schilling, D82
D 176 Amok, Vallensbæk Torben Bjerre og besætning D161 Per ”Amok”, D 176
D 204 Gerda, Vallensbæk Niko Welan og besætning Jackie, normalt gast på Amok
Alle mødtes Kl. 09.00 ved ”Biksen”. Hvor der blev serveret morgenkaffe, rundstykker og basser.
Per informerede om dagens arrangement og Morten Thomsen, D 281 Zeppo var dommer.
Efter trim af bådene blev der afviklet 4 sejladser. Det var besluttet at der ikke ville blive startet efter kl. 14. Banen var en op-ned som Morten sikrede hele tiden var
perfekt udlagt. Fra start til topmærke var der ca. 0,5 sm.
Vejret viste sig fra den bedste side hvor alle også kunne håndtere spileren.
Var der nogen der sagde tætte starter..
Ikke alle var hvergang fremme ved starterne..
Efter sejladserne mødtes alle i klubhuset, hvor der blev serveret forloren skildpadde og kolde molebajere.
Dagens vindere som blev D82 med fremmed besætning løb af med førstepræmien, som også var drikkelig.
Alle var enige om at disse sejladser bør fortsætte til næste år, idet alle syntes de havde haft en givtig dag på vandet. Ligeledes en hyggelig sejlersnak over maden. Og så kostede det kun 50kr. pr. deltager.
Det må da siges at være en billig sejlerskole med fortæring. !!!!
Stor tak til Morten ”Zeppo”, Per ”Amok” og ikke mindst Kim "Kok" (gast på Amok) .
referat Hans D140.
se også Jenses indlæg..
Fedtmule Cup 2008 set fra D5.
Som relativt ny sejler i min L23, tilmeldte jeg mig med store forventninger ”fedtmule Cup”.
Tanken om at kunne få tjekket trim, taktik og teknik af en erfaren L23 sejler var næsten for godt til at være sandt og så for kun 50 kr.
Desværre har jeg været uden besætning i år, så jeg sejlede alene fra Hundige til Vallensbæk og deltog som eneste udefra kommende båd. Vel fremme var det tid til kaffe og
rundstykker og en briefing fra Mr. Amok.
Vi skulle sejle nogle korte op/ned baner udenfor havnen. Jeg fik Hans fra D140 Zero med som min instruktør og vi måtte så sejle 2 i båden. Dette var naturligvis et handikap.
Vel ude på banen fik vi tjekket trim og testet startlinjen af, Morten i Zeppo havde lagt den snorlige og flyttede på den til de øvrige starter så der ikke var stor fordel i nogen
af enderne.
Vinden var noget springende under sejladserne og der var stor forskel på om man fik sejlet på rummere eller skraldere.
Vi fik lavet super starter i de første 3 sejladser og var hele tiden blandt de første ved topmærket men så snart vi gik på læns og skulle sætte spiler, var det tydeligt at vi
manglede en mand ombord. Samlet resultat blev nummer 2 og det kan jeg kun være tilfreds med, min båd er jo en af de første men alder betyder åbenbart ikke det store på en L23.
Tiden på vandet var meget lærerig og jeg fik meget ud af de råd om trim og måden at sejle på som Hans velvilligt delte ud. Jeg skal i gang med at ændre på placering af diverse
frølår, skødeklamper osv. Så båden bliver nemmere at håndtere for gasterne.
Det er trist at et så godt arrangement ikke trækker flere besætninger til, jeg kan kun sige at det var hele dagen værd. Der er ikke mange andre klasser hvor de garvede sejler
deler ud af godteposen og jeg har allerede haft glæde af de mange ting jeg lærte ved aftenmatchen i Køge bugt d. 19/8 hvor jeg med lånte gaster sejlede 2. plads hjem, trods for
meget sejl og en First 31 der slet ikke kendte sine regler og forstyrrede mange både ved topmærket. Det var faktisk lidt tæt på en kollision men vi vendte trods retten til vejen,
jeg har vist haft skader nok i år.
Jeg synes det er på sin plads at takke initiativtagerne, dommeren, dem der lagde både til og ikke mindst kokken, mange gange for en dejlig dag med hyggelig stemning, gode
sejladser, dejlig mad og kolde øl.
Sejlerhilsen
Jens Villumsen, D5 Kamikaze, Hundige.
NCC - L23 Matchrace, Vallensbæk Havn
onsdag 18. juni kl. 18.00
Aftenen startede ved klubhuset med lidt mad og drikke samt instruktion af Per fra L23 Klubben vedrørende bådhåndtering og kapsejladsregler. En del af
deltagerne var helt ukendt med sejlads, så alle var spændt på hvordan arrangementet ville forløbe.
Kyndig instruktion før sejladserne ved L23 Klubbens formand Per "Amok".
Arrangementet var kommet i stand således at NCC ønskede at lave et sejlerevent for deres medarbejdere.
Til gengæld sponsorerer NCC et beløb til klubben ,som formentlig vil blive udloddet som sponsorpræmier til deltagerne i forbindelse med vores DM 2008.
De 11 deltagere blev fordelt på 5 både hvor bådejerne også var med om bord...
Så skulle bådene rigges til - og hvordan gør man nu det...
Alle havde fornuftigt tøj med og alle blev udstyret med redningsvest.
Efter at have øvet 1 times tid, blev der startet 4 kapsejladser på en udlagt bane.
Til tider var sejladserne meget tætte og det der skulle være sejlads i en afslappet atmosfære blev til tider meget intense.
Aftenen afsluttedes med præmier til den vindende båd samt en flaske til dem der havde stillet både til rådighed..
Her de glade vindere, som nu har håneretten.
Alle var under og efter sejladserne enige om at de havde haft en meget fin oplevelse.
Vejret viste sig også fra den absolut bedste side med varme - passende vind og klart vejr.
Med sejlerhilsen skipper på Zero D140 Hans. som i den førende båd ikke kunne finde mærket i første sejlads. #¤%&/(
Peter's artikel i NCC's medarbejderblad September 2008.