Agterstag og agterstagsstrammere.
 

Agterstagets minimum totallængde blev i 2017 ændret til 8,70 m. (midt øje til midt øje) målt fra mastetop og til agterstagsstrammer.

Agterstaget, også kaldet hækstaget, slutter normalt med en metalblok hvor strammeren er fæstet.

1-punkt agterstagsstrammer.

Den mest enkle udformning, og den båden er udstyret med fra værft, er med en stålwire fra et øje midt agter gennem metalblokken og tilbage med en toslået talje der ender i en violinblok med et frølår.

Dårlig udveksling og taljen er ikke fri af wiren.

2-punkt agterstagsstrammer:

Denne strammer sidder med wire fra øje i den ene side ude agter gennem metalblokken og ender i modsatte side med en to- eller fler-slået talje.
Normalt eftermonteret - så vær opmærksom på at bøjlerne er monteret så de holder i samleningen agter (skrog og overbygning).

Bedre at håndtere da taljen sidder fri af wire.
Vantskruen til venstre bruges til en fast grundjustering.

3-punkt agterstagsstrammer.

En kombination af 1 og 2 med hensyn til fæste agter. Den toslået talje til venstre bruges til grovjustering.
Taljen i midten er øverst fæstet til beslag med to ruller. Når den midterste toslået talje trækkes kører de to ruller ned mod dækket og strammer dermed hækstaget yderigere.

3-punkt vist nede agter.


Stor udveksling men kræver lidt øvelse.

Strammer under dæk ført frem.

Hvis man forestiller sig at wiren som gøres meget længere, som vist ved 1 fæste, føres tilbage gennem dækket bagved rorhovedet.
Under dæk laves et arrangement med en tromle hvor wiren ruller om akslen. På tromlen rulles tovværk som føres frem så rorsmanden let kan justere hækstaget under sejlads. For den prof kapsejler !!

Billede eftersøges...

Hans D140. Zero.