af Morten Brandt
Kilde: Bådmagasinet nr. 11-2003.
For L23’erens konstruktør Lars Olsen er den lille sejlbåd historien om det uafsluttede forhold til den gamle flamme. Han har lige købt sin tredje 23’er. Vi har talt med konstruktøren og været på vandet med de aktive.
L23 blev tilbage i 1977 skabt for at lokke flere unge på vandet. Konceptet var enkelt fortæller konstruktøren Lars Olsen: ”Vi ønskede at lave en god lille velsejlede båd, der kunne være attraktiv for de unge mennesker og samtidig til at betale. Vi skulle have flere på vandet, og det fik vi rent faktisk. Vi lave en version i selvbyg. Den kostede 18.000 kr. og så lavede vi en færdigbygget model til 32.000 kr.”
L23’eren trækker fortsat unge og nysgerrige til. For båden er tæt på det ideelle ”første” bådkøb, hvilket der er flere grunde til.
Der er bygget mere end 400 eksemplarer, og os bekendt er der endnu ikke konstateret aldersbetingede sygdommen blandt bådene. Selv efter nutidig målestok er den fortsat en velsejlende båd i alt slags vejr, hvilket gør den sikker at sejle også for begyndere. Skroget er i massiv polyester, uden brug af sandwich-konstruktion, hvorved en eventuel risiko for delaminering er minimeret. Den er i dag stadig billig og har en høj gensalgsværdi. Bådene handles for mellem 30.000 og 70.000 kr. Endelig har den status som entypeklasse, og der sejles årligt DM i klassen.
IOR inspireret
Når jeg ser på vandet er jeg ikke i tvivl. Tan-kerne går direkte tilbage til de
glade IOR-dage, der i en længere periode satte standarden for, hvordan sejlbåde
skulle se ud:
”Det var jo IOR-reglen, der styrede tidens trend dengang. Selvom L23’eren ikke
blev tegnet til IOR-reglen, var der alligevel mange gode ideer at hente i den
måde de ledende designere slog stregerne på. Ideen bag det lidt buttede fribord
er, at det giver en god stabilitet. Samtidig bevirker det, at når båden krænger,
så får den en smallere vandlinje og dermed en forholdsvis lille våd overflade.
Den kan fortsat være med i dag. Sejlegenskaberne er i orden,” vurderer Lars
Olsen, der var 20 år gammel, da han tegnede båden. Det var hans første
serieproducerede båd .
Og konstruktøren mener det, når han siger, at den er velsejlede. I hvert fald
har han demonstrativt sat handling bag ordene, ved at investere i sin tredje
L23, denne gang DEN 323 - hvilket er en af de ”nye”. Den vil han bruge til
dagture, men også for at stille op i de forskellige kapsejladser i 2004 sæsonen.
Han har allerede nu annonceret, at han agter at være med fremme.
Tågen letter
Dem jeg møder på havnen den dag midt i september er afgjort blandt de mere
entusiastiske. Det er den afsluttende sejlads i Sundkredsen. Der sejles ud for
Vallensbæk. Havnen er indhyllet i tåge, der driver en iskold kondens ned af
master og sejl. Jeg har været heldig at komme med ud på en ledsagerbåd, en
Compis 36, hvor der er cockpittelt og varm kaffe. Bådens skipper, John Nygaard,
har tidligere selv været L23-sejler, og er nu aktiv på det administrative
område, når der skal lægges baner, og når resultaterne mangfoldiggøres via
Internettet.
Klokken er nu 12.00. De små både, med den korte bom og den store mylar genua
glider ud gennem havnen, selvom det mærkes som om der ingen vind er, sejler
bådene alligevel sagte ud mod banen. Der er otte både tilmeldt. John og jeg
slipper fortøjningerne og går efter dem for maskine.
Ude på Køge Bugt letter tågen. Vi mangler bare at have en cd med Carl Nielsens
bedste kørende for at stemningen er perfekt. Og efter et par timers ventetid er
der efterhånden fyldt så meget vind i bugten, at bådene får lov at starte.
”De sejler utroligt godt,” fortæller John. ”Da jeg købte vores L23, var det min
første båd. Det var et forsøg, der kom til at vare 16 år, og det var ikke med
min gode vilje, at jeg skilte mig af med den. Den har det hele. Et rigtigt fint
skib. Det eneste minus er, at den er for lille til rigtig at sejle langt. Dens
volumen er for lille til komfort, og så alligevel er der jo alt, hvad man har
brug for.”
23’eren er i sandhed en lille båd. Den er lavet som en konkurrent til Junker 22
og Hurley 22. Der var langt flere både mellem 20 og 25 dengang på det danske
marked.
Vi snakker om de stolte dage, hvor bådene blev sprøjtet ud.
Først fra Hans Aage Larsens Bandholm og senere fra P. Bjørn Olsens Bådværft. Da
det hele peakede var der 45 til start på Sjælland Rundt, dengang havde sejlerne
helt klart et andet forhold til komfort end i dag. De otte L23’ere fra
Vestkredsen nærmer sig topmærket i årets sidste sejlads. Der er forholdsvis stor
spredning mellem de første og de sidste.
”Se, nu der. Det er hele familien der er ude. Knægten styrer skøderne, far er på
fordækket, og mor holder pinden. Det er jo sådan det skal være. Man er fælles om
tingene, og det kan man være på en L23’er,” siger John Nygaard.
De forreste har deres indbyrdes kamp med hinanden, de bagerste har deres egen
med at hænge på.
Båden Amok er lige blevet handlet. Den blev købt af en tidligere gast. Han havde
lyst til at styre selv. Båden kostede 70.000 kr. ”Det er en god pris til den
båd,” er alle enige om inde på broen efter sejladsen.
Som efter stort set alle andre klassebådssejladser bliver sejladsen gennemgået
og håndsejlet inde på bolværket. Der er enighed om, at båden nok er velsejlende
og let at gå til, men alligevel er det ikke bare en klasse, hvor ”man sætter sig
ned i båden og vinder.” Det kræver erfaringer at sætte den rigtigt op, er
holdningen, hvilket utvivlsomt nok skal have hold i virkeligheden - et eller
andet sted.
Sejlerne fra de otte både lader det skinne igennem, at det er en meget social
klasse, hvor der eksempelvis efter DM-sejladserne godt kan gå en enkelt eller to
øl i den. Efter års tilbagegang var der i år fremgang i antallet af deltagere
under DM. Det lykkedes at samle 23 både. Geografisk er landet delt i to centre,
hvor der er mange både. Det er i Silkeborg og i havnene ved Køge Bugt syd for
København. Der bliver løbende talt om at lægge næste DM i Silkeborg. De jyske
sejlere har endda lovet at sørge for transporten fra den jyske østkyst og ind på
søerne. Men man er på den anden side nervøse for at sætte ambitionerne for højt
og risikere, at antallet af DM-deltagere igen begynder at falde.
Ellers bliver der fortalt, at man gerne vil have flere yngre sejlere ind, og at
båden jo er ideel for studerende eller lærlinge at købe fælles, da den er så
billig i anskaffelse og drift.
Tilfreds Olsen
Når du ser L23’eren i dag, er der så noget du ville have gjort anderledes?
”Der er altid nogle overvejelser også efterfølgende. Men når man tegner en båd,
vælger man noget til og noget andet fra. Jeg har da siden tænkt at man måske
burde have lavet stikkøjer eller wc. Men lige meget hvad jeg havde valgt ville
det have skuffet nogle med andre præferencer. For mig er det tilfredsstillende
at se at bådene efter mere end 25 år fortsat er blandt de mere velsejlende og at
de fortsat hænger fint sammen. Der er hverken gået på kompromis med design,
materialer eller selve produktionen af bådene,” siger Lars Olsen.
L23'eren
Designer: Lars Olsen
Længde overalt 7,18 m
Længde vandlinje 6,03 m
Bredde 2,40 m
Dybdegang 1,30 m
Køl 650 kg
Vægt i alt 1540 kg
Rig og sejl: Storsejl 11 kvm. Genua 17,5 kvm. Fok 11 kvm. Spiler 45 kvm.
Konstruktionsår 1975
Samlet antal både 404 stk.
Brugtpriser: fra 30.000 til 80.000 kr.
Du kan finde flere informationer om båden på klubbens hjemmeside
L23.dk