L23NYT Kv.:3+4          RETUR
 

L23NYT - 3+4 kvartal - 2013.

L23 DM i Grønsund - se referat og resultater samt mange billeder.
L23 Kredsmesterskab Silkeborg Sejlklub 28.-29. september - Referat og resultater.
L23 Klubbens Grand Prix serie 2013 - Slutresultat.
L23 Klubben klubaften i Vallensbæk 23. januar 2014.

 

L 23 Klubben indbyder til klubaften.
Torsdag 23. januar 2014 - kl. 19.00.
i Vallensbæk Sejlklub.

Langturssejlads i små sejlbåde.
En aften om sejlads ud i den store verden i en 24 fods Spækhugger.
Rainer og Jochen har været medlem af FTLF (Foreningen til Langtursejladsens Fremme) i mere end 20 år. De har mange gange været ude i den store verden i deres Spækhugger på 24 fod, uden indbygget motor. Fra Færøerne til Kap Verde – Caribien - New York. Deres sidste rejse endte på den anden side af Stillehavet, tæt på New Zealand, på Aitutaki.
Rainer og Jochen lægger ud med at give et kort rids, understøttet af fotos af deres rejser.
Dette bliver et oplæg til at diskutere temaet ”Langtursejlads i små både”. Der stilles spørgsmål ved det kontinuerlige krav om mere sikkerhed, uafhængighed af andre og økonomiske ressourcer.
Det bliver en spændende aften – Carpe diem !

Pølse- og ostebord.
Aftenen begynder med pølse- og ostebord samt rødvin.
Du behøver ikke spise hjemmefra. (Det er den sædvanlige gode kvalitet).
Pris kr. 60,- pr. person.

Foråret og DM 2014.
Der vil blive information om forårets arrangementer og DM i Fåborg.
– men først og fremmest skal vi ha’ en hyggelig vinteraften sammen.
Derfor HUSK ! – alle gasterne skal med !!

Tid og sted.
Vi mødes torsdag d. 23. januar 2014 i
Vallensbæk Sejlklub, Vallensbæk Havnevej, 2665 Vallensbæk Strand
Tilmelding inden d. 15. januar til: Per ”Amok” D 176, mobil 27 15 30 95, mail: per@L23.dk


Sejlerhilsen fra
Bestyrelsen for L23 Klubben

 

 

SILKEBORG SEJLKLUB
Åbent Kredsmesterskab for L-23

Lørdag d. 28. & søndag d. 29. september

Kapsejladserne blev afviklet på Julsø.

 


Stilhed før "storm" af Povl Fisker.

Det 13. åbne kredsmesterskab i Silkeborg blev afviklet i forgangne weekend den 28-29 sept., i et næsten sommeragtigt højtryksvejr.

Allerede fredag eftermiddag dukkede de udenbys tilmeldte besætninger op, både dem med og uden båd og de gik straks i gang med klargøring til weekendens sejladser.
Sejladserne blev i år bakket op af 8 L23-ere, hvoraf 3 kom på trailer og hvor to Silkeborg både blev suppleret med gaster fra Djævleøen.
Ved 7 tiden var der dækket op i klubhuset til ”gryderet og kartoffelmos a libitum”.

D169 Pi’r havde i år ”hyret” Hans Jørgensen, tidligere 3.db. Danmarksmester, Så min forgast og jeg var naturligvis sat op til det helt store, som startede fredag aften med at få checkét riggen, tømt båden for unødvendig vægt af div. tovværk etc. ,spil og skøder m.v. blev efterset, og således var vi klar til at forlade havnen lørdag morgen. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi var lidt nervøse over, hvorvidt vi kunne klare gaste jobbet med så rutineret en skipper, vi havde jo aldrig prøvet at sejle eller ”gastet” sammen  før. Med det føromtalte vindbillede var det jo svært at få testet vores formåen før starten.

Vejrudsigten lovede fint solskinsvejr med let til jævn vind om lørdagen; men vindbilledet lod vente på sig så kapsejladslederen udsatte starten foreløbig en time. Ved 9.- 9.30 tiden begyndte bådene så, at sætte kursen mod Julsø, men dog på slæb efter et par motordrevne både. Mellem 11.-12.00 kom den første spæde vind fra skiftende retninger, alt i medens baneledelsen flyttede rundt på mærkerne en lille times tid. Ca. kl. 12,30 blev den første af 3 sejladser skudt i gang med L23erne i  2. start. (første start var de 8 H-både).
Vi var nok lidt heldig med, at der var let vind i de første sejladser, så vi kunne håndtere sejlføringen rimeligt. Så lidt over egen forventning, lagde vi os i midten af det aldeles stærke felt. Her var jo virkelig tale om et eksperiment, TAK HANS.

Den svage vind på tværs af søen var dagens store udfordring. Steder på banen skulle man bestemt ikke ud i, da vindstyrken varierede meget, afhængig af hvor man var på søen. Ligeledes bød dagen på store vindspring, som gjorde, at især opkrydsene blev meget afgørende for bådenes placering. Det måtte Sylfiden sande i første sejlads, hvor de oplevede den manglende vind på SB side af banen. I dagens anden sejlads var det Tøsen, som kom for langt på samme fløj; men de fik dog rettet op på placeringen i mål. Tria havde sine problemer og fik her stævnets fratrækker. Dagens sidste sejlads sluttede stort set med samme placeringer, som stævnet samlede resultat endte med.

Foto af Jens Hjort:


Lørdagen bød på smukt vejr og let vind...


Kamp blandt de førende..

Ikke flere sejladser denne dag, da tidsfristen var overskredet.
Bådene blev fortøjet ved den nærliggende bro, og sejlerne kunne mødes i Sejlklubben til den traditionsrige middag - Chefkokkens kæmpe Wienersnitseler med brasekartofler og bearnaise afsluttende med kaffe og småkager. For nogen blev det tid til velfortjent nattesøvn, medens enkelte synes, nattelivet i Silkeborg skulle frekventeres. Stævnet var også for H-både; men det er altid L23-folket, der sidst forlader de festlige omgivelser.

Efter endnu et godt morgenbord søndag og udlevering af madpakker mødtes bådene igen på søen. Igen udsat grundet manglende vind og en dommerbåd, som havde sine startproblemer.

Nu var det, med den øgede vind, der var lovet, blevet lidt hårdere at håndtere sejlføringen (jeg har ikke siddet ved skøderne under en kapsejlads i mange år), så jeg må sige, der var muskelgrupper, som kom på hårdt arbejde, det mærkes lidt endnu, og spileren er altså nemmere at havde overblik over, må jeg erkende, når man står med PINDEN, så Hans var på hårdt arbejde med at få os til at gøre det rigtige i den rigtige rækkefølge og hurtigt nok. Nå men vi overlevede og beholdt vores 5. pl.

Vinden slog som sagt igennem som forudsagt af vejrprofeterne. Middelvind i den høje ende på langs af søen gjorde, at vi ikke skulle opleve de samme drilske vindforhold som dagen før. I toppen var det nu Sylfiden som hev 2 første og 1 andenplads hjem. Samme resultater som Tøsen havde haft på førstedagen. Vinden var nu tiltaget så meget, så flere både, sidst i feltet, valgte at sejle sikkert med spilet genua i stedet for med spiler. Efter igen tre sejladser valgte dommerne at slutte stævnet, og bådene kunne sejle i havn, hvor moleøl fra Vestfyen ventede.

Tøsen og Sylfiden havde fået sammenlagt samme point efter en fratrækker, så afgørelsen skulle findes ud fra hvilken båd, der havde den bedste fratrækker. Det var Tøsen, der gik med sejren, og som efterfølgende kunne stå øverst på "skamlen". Søndagens sejladser medførte, at Tria endte på en samlet tredjeplads foran Tiny. Ud over Sejlklubben præmier havde L23 Klubben skænket lidt champagne, som blandt andet sidste båd kunne muntre sig med.


Trøstepræmie fra L23 Klubben til Andromedas besætning, som måtte undvære Flemming.

Til sidst vil vi også gerne takke Silkeborg Sejlklub som vært, fordi det er muligt at kombinere dette stævne med det årlige Klubmesterskab, og ikke mindst til Bryggeriet Vestfyen for sin velvillighed med at sponsorere velsmagende specialøl til alle deltagerne, TAK VESTFYEN.

Stævnets leder og banedommer takkede for et godt stævne, som ganske givet vil blive gentaget næste år. Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen for 2014 ved sidste weekend i september alternativt første i oktober. 

Referat: Povl Fisker D 169 Pi’r.

 

Her besætningerne på podiepladserne..

Nr.2: Sylfiden fra Silkeborg          Nr.1: Tøsen fra Egensedybet                  Nr.3: Tria fra Køge

      Jan - Mike - Christian                   Mike - Dorte - Claus                     Martin - Thomas - Brian
 

Slutresultat:

Plac. Sejlnr Skipper Bådnavn Klub R1 R2 R3 R4 R5 R6 I alt -1
1 24 Mike Rasmussen Tøsen Egensedybet 1 2 1 -3 2 1

10

7

2 177 Mike Nygaard Sylfiden SSK -5 1 2 1 1 2

12

7

3 15 Martin Larsen Tria Køge 3 -5 3 2 3 4

20

15

4 174 Rune List-Jensen Tiny Haderslev 2 3 -4 4 4 3

20

16

5 169 Povl Fisker Pi'r SSK 4 4 5 5 5 -6

29

23

6 256 Rasmus Hjorth Thalatta SSK -8 7 8 6 6 5

40

32

7 164 Tom Asferg Thea SSK 6 6 7 7 7 -8

41

33

8 286 Flemming K. Nielsen Andromeda SSK 7 -8 6 8 8 7

44

36

 

 

Flere billeder af Jens Hjort - Silkeborg.
 


Tid til et smil..


Claus checker trimmet..


Koncentration på Tria..

 

Endnu flere billeder:
 

 

 

 

L23 Grand Prix serie 2013.

Følgende stævner er gældende i vores Grand Prix serie 2013.
Bemærk at der fra i år skal være mindst 3 startende både, før at stævnet medregnes.

L23 Kredsmesterskab Storstrøm - Kragenæs 4-5. maj. Aflyst - manglende deltagelse.
L23 Match Race i Silkeborg i Pinsen 18-20. maj. Aflyst - manglende deltagelse.
Palby Fyn Rundt fra Bogense 31. maj. til 2. juni.
L23 Kredsmesterskab Sydfyn - Speed Cup - Faaborg 8-9. juni. Aflyst - manglende deltagelse.
L23 DM 2013 afholdes i Grønsund - Stubbekøbing 14-17. august.
L23 Kredsmesterskab Lillebælt -
Middelfart Brandsø 7. sept. Aflyst - manglende deltagere.
L23 Kredsmesterskab Silkeborg 28-29. sept.

Slutresultat for 2013:

      Antal Palby DM Silkeb. Point Slut
Sejlnr. Rorsmand Sejlklub   stæv. F.R. Grøns. KM. Sum Plac.
24 Mike Rasmussen Egensedybet 3 1 1 1 3 1
177 Mike Nygaard Jensen Silkeborg 2 20 4 2 26 2
15 Martin Bach Larsen Køge 2 20 3 3 26 3
191 Dan Larsen Kerteminde 2 2 10 20 32 4
140 Hans Jørgensen Køge 1 20 2 20 42 5
226 Mikael Mogensen Horsens 1 3 20 20 43 6
174 Rune List-Jensen Haderslev 1 20 20 4 44 7
169 Povl Fisker Silkeborg 1 20 20 5 45 8
148 Niels Mogensen Sundby 1 20 5 20 45 9
256 Rasmus Hjorth Silkeborg 1 20 20 6 46 10
22 Jesper Andersen Køge 1 20 6 20 46 11
164 Tom Asferg Silkeborg 1 20 20 7 47 12
7 Ole Rasmussen Bandholm 1 20 7 20 47 13
286 Flemming K. Nielsen Silkeborg 1 20 20 8 48 14
82 Poul Schilling Ishøj 1 20 8 20 48 15
18 Robert Christensen Svanemøllen 1 20 9 20 49 16
305 Bo Mortensen Sakskøbing 1 20 11 20 51 17
335 Sune Hintz Faaborg 1 20 12 20 52 18
331 Christian Buono Toreby 1 20 13 20 53 19
208 Jørgen Rasmussen Nykøbing F. 1 20 14 20 54 20
162 Poul Quistgaard Køge 1 20 15 20 55 21
176 Per Nielsen Vallensbæk 1 20 16 20 56 22
399 Claus Falck Vallensbæk 1 20 17 20 57 23