DM 2011               RETUR
 

L23 DM 2011 i Kragenæs 30 juni, 1-2 juli referat og billeder.
L23 DM 2011 slutresultat.
Deltagere ved DM 2011.

L23 Klubbens sponsorer bidrager til "sponsorshow"
L23 DM sejladsbestemmelser og banekort.


 

Kragenæs Sejlklub
Scandlines Cup
åbent DS-DM 2011 for L 23
Torsdag den 30. juni til lørdag den 2. juli 2011
med søndag den 3. juli som reservedag.

Link til Kragenæs Sejlklub's netavis.


Stævneleder Ole Thrane bød alle L23 sejlerne velkommen..

   De sidste både ankom torsdag på trailer, hvorefter de blev søsat, og dem der skulle ha godkendt sejl fik det klaret af Rune. Resten af aftenen gik med middag, hvorunder der var gensynsglæde blandt mange af besætningerne. At det blev 17 tilmeldte L23-ere skylles, at Christian Buono fra Toreby i Guldborgsund søndagen før DM købte D331 Guldfisken. Christian meldte sig ind i L23 Klubben samme dag, og han fik styr på klassebevis og en besætning, så de kunne deltage - Godt gået !!. Det var dog ikke alle gaster som nåede frem, således stod Claus fra Lommelærken uden besætning, da de under transportsejladsen med egen båd var grundstødt ud for Rødvig, og efterfølgende havde nok med at bringe båden flot, så den kunne komme på land..
Fredag morgen var 16 både klar til start. Vinden kom fra en nordvestlig retning og viste sig hele dagen at blive hård.
Sylfiden D177 Silkeborg lagde ud med at vinde første sejlads foran Zero D140 fra Køge. Sylfidens ellers faste gast Christian var under stævnet erstattet af en anden Silkeborgsejler Lars Wegener, da Christian skulle sidde ved det grønne klæde på Politiskolen. Sejladserne gik fint sammen med IF-erne, ikke mindst fordi opkrydset viste sig at være en fordel på BB side af banen. Her var der strømlæ og mere fladt vand. Anden sejlads var det Do-Do D148 Sundby, som skulle vise sig at være hurtigste båd, og igen var det Zero som blev toer. Tredje sejlads var næsten en gentagelse undtaget af, at nu ville Tøsen D24 Egensedybet være med i løjerne på en andenplads.
At Tøsen havde fundet farten, blev vi alle klar over, da de nu vandt fjerde og femte sejlads foran Sylfiden. Zero var vist eneste L23 som tyvstartede under DM-et. Det skete i fjerde sejlads, hvor det dog lykkedes at omstarte og slutte på en femteplads.

 


Der var annonceret at vi kunne komme til at sejle 5 sejladser fredag. Da vinden efter 3 sejladser nærmede sig grænsen på 12 sm middelvind, var der mange der gerne ville i havn; men nej vi skulle skam gennem 5 sejladser, som vist er rekordantal for en dag under et DM. Godt trætte stævnede alle havnen for at få en moleøl og for at hvile de trætte lemmer før aftensmaden, som var helstegt pattegris med masser af lækkert tilbehør.

Det var godt mørbankede besætninger som gik tidligt til køjs den aften, der ellers bød på fin sangunderholdning. Meget uheldig var besætningen på Do-Do, da Bjarne faldt uheldigt ned på et spil, og efterfølgende måtte konstatere på hospitalet, at et ribben var brækket.
Lørdag morgen blev vi alle vækket af regn og blæst. Dagens sejladser blev udsat fra land, da meldinger fra Fejøfærgen sagde 15 sm middelvind og høje bølger fra nord. Der gik dog kun et par timer, før banedommeren besluttede at aflyse dagens sejladser. Antal sejladser samt tid på vandet fredag var nok til, at begge klasser, af dommeren, fik godkendt stævnet som gyldige DM-er. Vi kunne dermed få vores traditionsrige moleøl og lykønske de vindende besætninger. Sidstedagen kunne ellers ha været en spændende affære, idet fjerdepladsen kun havde 3 point op til en førsteplads, og mellem nr. 5 og 8 var der kun to point der skilte. Nu kunne alle pakke både og genuaen som aldrig kom i brug. Dem som skulle hjem over land kom hurtigt på deres trailere. Tilfredsheden med dommerens beslutning om at sejle 5 sejladser fredag var dog mærkbart skiftet i positiv retning, nu hvor man undgik at tage reservedagen i brug.

Her billeder fra på vandet..

Inden festmiddagen kunne L23 Klubben igen i år fremvise en række sponsorpræmier, som der blev trukket lod om, som  altid hvor sidst placeret båd trækker først. Størst opmærksomhed var der om hvem, der skulle vinde en ny fok fra Doyle Sails. Hverken på banen eller her holder Niels fra Do-Do sig tilbage. Han blev den lykkelige vinder af sejlet. Sponsorpræmier og hvem der fik hvad fremgår af billeder og oversigten over dette års sponsorer, som der her skal lyde en stor tak til. - fortsat..

  
Hvem skulle vinde hovedattraktionen en fok fra Doyle Sails.


Her John og Niels fra D148 Do-Do med gavekortet til en fok. Bjarne manglede desværre efter hans uheld.
Doyle Sails sprang til i sidste øjeblik, så sejlposen var blevet fyldt med popkorn :-).

Her besætningerne som alle fik noget med hjem..

Efter denne overdådige gaveuddeling blev den vindende besætning på Tøsen D24 Mike, Dorte og Jan traditionen tro sendt i havnes kolde vand. Fast mand på Tøsen er ellers Claus; men et brækket kraveben satte en stopper for hans deltagelse i år. Så endnu flottere var det, at Tøsen kunne bringe mesterskabet til Egensedybet.

Festmiddagen stod på flere tilbud af godt kød og tilbehør. Der var rigeligt, og dertil kunne man forsyne sig med barens mange fristelser. Livlig snakken hvor stævnets sejladser blev gennemgået inden dagens andet højdepunkt - præmieoverrækkelsen kunne begynde. Der var præmie til de fire bedst placeret besætninger, og Tøsen overtog vores vandrepræmie, som er en halvmodel prydet med mestrene gennem tiden. - fortsat.


Her den vindende besætning Jan, Mike og Dorte i deres lyserøde førertrøjer.


Her alle medaljetagere fra Do-Do, Tøsen og Sylfiden.

Her alle præmietagere..
 
Nr.1 - Jan, Dorte og Mike fra Egensedybet              Nr.2 - Mike, Jan og Lars fra Silkeborg 

 
Nr. 3 - John og Niels fra Sundby                                     Nr.4 - Hans, Steen, kyssepigen og Jakob fra Køge


Her takker Per L23 Klubbens formand Stig som er formand for Kragenæs Sejlklub.

Efter præmieoverrækkelsen kunne vores formand Per takke Kragenæs Sejlklub repræsenteret ved deres formand Stig Knudsen for et vel tilrettelagt og afviklet DM. Ligeledes fik Kragenæs Sejlklub opgraderet deres L23 halvmodel, som de fik af L23 Klubben i 2008, med endnu en DM plade.
Der var vin fra klubben til Stig og ikke mindst stævnelederen Ole Thrane som desværre måtte tage tidligt hjem.

Efter det officielle var klaret, var et lokalt band klar til at få gang i dansegulvet kun afbrudt af en sangkonkurrence mellem to besætninger fra hver sin bådtype. Besætningen på L23-eren Virus måtte se sig besejret af IF-erne. Der er tid til revanche i Køge næste år hvor de to klubber igen mødes ved et fælles DM i uge 33.


Besætningen på Virus kan sejle men synge :-(


Her "festaber" fra Køge som afholder DM 2012 og tilsvarende fra Kerteminde hvor vi måske mødes i 2013 :-)

Her flere billeder fra den festlige afslutning..

Søndag var der stilhed længe på havnen og campingpladsen, hvor mange havde boet i telt og campingvogn. Der blev sagt farvel, og de trailende havde stor medlidenhed med dem, som skulle sejle hjem igen under vanskelige vindforhold.

Det blev et lidt anderledes DM i år:
For første gang fik vi en kvinde øverst på podiet - Godt gået Dorte !!
Vores DM blev afviklet på kun een dag !!
5 sejladser på en dag er ny rekord !!
Det er vist aldrig sket at vi ikke har fået luftet genuaen ved et DM !!

Tak til alle og på gensyn i Køge uge 33 i 2012.

Foto velvilligt stillet til rådighed af Hans og Kragenæs Sejlklub.

Referent - Hans D140 Zero.
 

 

L23 DM 2011 slutresultat.

Rank Sejlnr. Bådnavn Skipper Klub R1 R2 R3 R4 R5 Total Nett
1 D 24 Tøsen Mike Rasmussen Egensedybet 3.0 (4.0) 2.0 1.0 1.0 11.0 7.0
2 D 177 Sylfinden Mike Nygaard Jensen Silkeborg 1.0 3.0 (4.0) 2.0 2.0 12.0 8.0
3 D 148 Do-Do Niels Mogensen Sundby 4.0 1.0 1.0 3.0 (5.0) 14.0 9.0
4 D 140 Zero Hans Jørgensen Køge 2.0 2.0 3.0 (5.0) 3.0 15.0 10.0
5 D 15 Tria Martin B. Larsen Køge 7.0 5.0 (8.0) 8.0 4.0 32.0 24.0
6 D 7 Rasmus Ole Rasmussen Bandholm 6.0 7.0 (10.0) 4.0 7.0 34.0 24.0
7 D 191 Kom an Dan Larsen Kerteminde 5.0 (10.0) 5.0 6.0 8.0 34.0 24.0
8 D 174 Tiny Rune List-Jensen Haderslev (10.0) 6.0 7.0 7.0 6.0 36.0 26.0
9 D 18 Killelock Robert Christensen Svanemøllen 8.0 11.0 6.0 10.0 (18.0 DNS) 53.0 35.0
10 D 176 Amok Per Nielsen Vallensbæk 9.0 9.0 9.0 (11.0) 9.0 47.0 36.0
11 D 104 Malou Frederik Ahlefeldt-Laurvigen Køge 11.0 (13.0) 11.0 9.0 10.0 54.0 41.0
12 D 52 Virus Tom Hansen Onsevig (13.0) 8.0 12.0 12.0 12.0 57.0 44.0
13 D 305 Anna Bo Mortensen Sakskøbing 12.0 12.0 13.0 (14.0) 11.0 62.0 48.0
14 D 20 Ommer Martin Nielsen Sakskøbing (15.0) 15.0 15.0 13.0 13.0 71.0 56.0
15 D 331 Guldfisken Christian Bwono Kragenæs 14.0 14.0 14.0 15.0 (18.0 DNS) 75.0 57.0
16 D 396 Mus II Erik E.T. Andersen Næstved 16.0 16.0 16.0 (18.0 DNS) 18.0 DNS 84.0 66.0
17 D 399 Lommelærken Claus Falck  Vallensbæk (18.0 DNC) 18.0 DNC 18.0 DNC 18.0 DNC 18.0 DNC 90.0 72.0

 

Følgende sponsorer bidrager til vores "sponsorshow" !!

 

   
                                               sponsor med en L23 fok
                                               samt 3 stk. Doyle sejlertasker.
 


             i Køge sponsor med et sæt L23 vinduer
                                               incl. monteringsmateriale (tape og lim)

 

  
                                               sponsor med 3 sejlerveste..

 

                                                   
                                                                  sponsor med en L23 spilerstage,
                                                3 stk. masterens og 3 stk. John Mast trimbøger.

  
                                                sponsor med godt øl til alle deltagere.
 

  
                                                sponsor med et sæt Dynema spilerskøder
                                                samt 3 stk. Harken sejlerjakker.
 

     sponsor med 2 stk. fortøjningssæt til båden
                                                samt 4 stk. Windex.

                 sponsor med T-shirts.
 

       ØST                       sponsor med sejlerkasketter.

 

 

 

Deltagere ved DM 2011.

Der er 17 tilmeldte både...
 
Bådnr.: Bådnavn Sejlklub

Status

Poloshirts
bestilt

Poloshirts
betalt

Betalt
ialt

Bem.

D7 Rasmus Bandholm Tilmeldt 3*Rasmus   1700  
D15 Tria Køge Tilmeldt 2*L+1*XXL 300 3300  
D18 Killelock Svanemøllen Tilmeldt 1*S+1*L+2*XL? 400 3300  
D20 Ommer Sakskøbing Tilmeldt 2*M?+1*XL 300 2750/2950 200kr retur ?
D24 Tøsen Egensedybet Tilmeldt 1*M+2*L   2450 300kr p-shirts
D52 Virus Onsevig Tilmeldt 2*L+1*XL 300 2400  
D104 Malou Køge Tilmeldt     4400  
D140 Zero Køge Tilmeldt 2*L+1*XL   2950  
D148 Do-Do Sundby Tilmeldt 1*L+2*XL 300 1400 restb. 1400kr
D174 Tiny Haderslev Tilmeldt 1*S+1*M+1*XL 300 2750  
D176 Amok Vallensbæk Tilmeldt 2*L+1*XL 300 2750  
D177 Sylfiden Silkeborg Tilmeldt 2*M + 2*L 400 3400  
D191 Kom an Kerteminde Tilmeldt 1*L+2*XL 300 2750  
D305 ANNA Sakskøbing Tilmeldt 1*M+2*L 300 2650  
D331 Guldfisken Toreby Tilmeldt       afregner KS
D396 Mus II Næstved Tilmeldt 1*M 100 2050  
D399 Lommelærken Vallensbæk Tilmeldt 2*L 200 2650  
               
          3500 kr.    

 

 

L23 DM sejladsbestemmelser.

Sejladsbestemmelserne er nu tilgængelige her.
Der tages forbehold for at de stadig kan ændres, og at de endelige og gyldige vil blive udleveret ved check-in under DM.

Hent sejladsbestemmelser KLIK HER !!
Hent banekort                     KLIK HER !!