L23NYT 2002 nr.:4   RETUR
 

Årets Danmarksmester skriver.

DM i Holbæk resultatliste.

Opfordring fra redaktøren.

Indlæg fra sejlerne.

Køge Bugt Kredsen..

Kredsmesterskab.

Efter at Per "Amok" fra Vallensbæk har gjort et stort arbejde for at få mange af vores både på vandet, er det lykkedes at få 10 til at deltage i aftenmatcherne i Bugten. I Køge sejler 3 både jævnligt. Det var derfor med spænding set frem Køge Bugt Kredsmesterskaberne, som ligeledes skulle være kredsmesterskab for L23.

Vi blev klart den største klasse med 5 både, som startede i samtlige sejladser.

Der var lagt op til DM revance, idet man håbede på at de fire første både ved DM ville stille op. Killelock måtte desværre melde fra medens Do-Do kom fra Sundby. Stævne startede med en distancesejlads lørdag den 24 september. Frisk vind fra øst med krappe bølgergjorde sejladsen vanskelig. Et meget tæt felt sluttede med at D82 med Poul Schilling vandt foran D140 Zero fra Køge og Do-Do tredie herefter D 176 Amok og D 198 Lucifer. Søndag den 25 startede med en op og nedbane. Vind fra øst hvor Do-Do nu var i front efterfulgt af Zero. Tredie i mål var D 82 Dream Machine men det viste sig senere han var tyvstartet og dermed diskvalificeret. Tredie blev derfor D 176 Amok foran D 198 Lucifer.Søndagens anden sejlads var en traditionel trekantbane. Efter lidt tid med at afvente vinden efter en tordenbyge truende nærmede sig banen gik starten. Katasrofestart for os D140. Sejladserne blev afviklet med kun een start, så de større både skabte mange L 23-ere problemer med at få fri vind og dermed en god start. Igen måtte vi konstatere at det ikke var tilfældigt at Do-Do blev dette års Danmarksmester. Sikkert vandt de sejladsen foran Dream Machine - Zero - Amok og Lucifer.

Efter disse gode sejladser blev det besluttet, at også den følgende tirsdagssejlads i Vallensbæk skulle tælle til vores kredsmesterskab. Således var der lagt op til et stort L 23 felt denne aften..

Tirsdag mødte der 10 L23-ere på banen; men desværre måtte sejladsen aflyses p.g.a manglende vind.

Dette års L23 Bøge Bugt Kreds mes- terskab gik herefter til D148 Do-Do med Niels, Hans og Bjarne.

Til lykke og tak for at i tog vejen forbi Bugten..

Efter et vellykket stævne kan vi konstatere en stigende interesse for at sejle kapsejlads i Bugten. Der blev ved den efterfølgende samling i klubhuset besluttet at følge op på interessen, og der kan forventes indbydelse til komsammen i kredsen med emner relateret til kapsejlads; men med behørig skelen til hyggelig samværd.Slutteligt skal det nævnes at stævnet vi deltog i afsluttes med en 30 sm distancesejlads fra Køge den 29/9.

Det vil sige at Køge Bugt’s samlede mester herefter kan udråbes. Listen toppes før sidste sejlads af tre 806-ere.

Mange sejlerhilsner Hans D140 Zero.

L23 sejlere samlet i Vallensbæk efter et godt stævne.....

--------------------------------------------------------------------------------------------------

OBS: DM 2003

Som alt ser ud nu vil næste års DM blive afviklet i Køge. I kan allerede nu planlægge at det bliver afholdt i slutningen af uge 30. Stævnet vil blive afholdt sammen med 806-erne som igen har vist interesse for et samarbejde omkring et samlet DM. Hans D140 Zero.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

DM2002 i Holbæk set fra D140 Do-Do

Årets DM havde vi ( Hans ,Bjarne og Nils ) set frem til med stor glæde og Spænding.

Vi havde i god tid krydset af i kalenderen de dage vi skulle ud og træne, samt de kapsejladser vi ville deltage inden DM.

Efter Zero havde vundet i 2001 og Killelock i 2000, ville vi prøve at blande os igen ved at forbedre vores svage sider, som er let vind og starterne.

Første aften vi havde aftalt vi skulle ud og træne blæste de en halv pelikan fra øst. Men pyt det var jo solskin og 25 grader, så vi besluttede at tage ud alligevel. Det skader jo aldrig at teste sig selv og grejet. Vi nåede nu aldrig så langt for midt i havnehullet så jeg for sent de store bølger, og vinden som var lige i næsen i den smalle sejlrende. Der får vi ikke krydset ud, uden at gå på grund tænkte jeg, og lagde roret i borde for at gå ind i havnen igen. Men i skyndingen havde jeg ikke fået slækket helt ud på storsejlet, og så er det jo svært at få en L 23 til at falde af til plat læns. Så med en akten for tværs tørnede Do-Do med et brag ind i molehovedet, men det er jo et solidt skiv, så vi slap med skrækken og en lang ridse i gelcoten. Det skal i parentes bemærkes, at jeg altid har været øm over mit fribord og min selvrisiko på forsikringen. Der røg begge dele på grund af en fejlmanøvre, men ifølge tilskuerne på broen var under holdningsværdien alle pengene værd. Jeg mener også at kunne huske en bemærkning fra en af gasterne, at når vi nu alligevel havde fået skrammer, kunne jeg godt være lidt mere aggressiv i starterne, og ikke vente til de andre var sejlet.

Som sagt så gjort vi kom godt fra start i den første sejlads til DM, der var fladt vand og blæsevejr på Issefjorden, så det var lige vores vejr. Vi kom da også først op til krydsmærket, og øgede på spilersejladsen. Det var bare en af de sejladser hvor alt lykkedes, så det blev en sikker førsteplads med Tawick, Killelock, Seastar og Dream Machine på de følgende pladser. Vi kunne næsten gå på vandet efter sejladsen, men fik dog dyppet tæerne igen da det var Dream Machine vandt de følgende 2 sejladser, med Do-Do på andenpladsen.

Efter sejladsen var der den sædvanlige hyggelige samvær, med mobning, sponsor øl, uddeling af dagens sponsor præmie, et par sejlerhandsker som gik til Jan fra Killelock fordi han med nød og næppe undgik en tur i karret.

I bedste Tur de France stil blev de gule føre trøjer uddelt til Do-Do, de var ikke kønne ( trøjerne), men hvor de dog lunede. Vi diskuterede en del om vi skulle provokere og sejle i dem den næste dag, hvilket vi besluttede, for skulle trøjerne nødtvunget afleveres skulle de være så våde og svedige som muligt.

Fredag blæste det også, så det blev til en første og andenplads. De samme placeringer fik Killelock så han var begyndt at bide os i hælene. I dagens sidste sejlads, strammede vi lidt for meget på genoafaldet, med det resultat at det sprang i kevlar tovværket. ( Nej det er ikke noget gammelt l… vi sejler rundt med, det var kun 2 år gammelt ). Vi fik dog hurtigt sat genoaen i spilerfaldet, så vi tabte kun lidt og kom ind som nr. 4. For den lille episode indkasserede vi dagen sponsorpræmie, det vil sige det var Hans der var på podiet og fik den overrakt incl. kindkys, mens Bjarne og jeg var hos Holbæk Bådcenter for at købe nyt fald.

Lørdag havde metrologerne lovet svag vind, og med Killelock kun 2 point efter os, var der lagt op til en spændende finale. Vinden blev heldigvis jævn, starten klappede og vi slog et par heldige slag op af banen og sikrede os førstepladsen, mens Killelock blev nr. 4. så DM’t var sikret.

Stævnefesten var som altid festlig med højt humør, god mad og levende musik, og da den sluttede tog de musikalske Silkeborg- og Skanderborg sejlere over, så der blev spillet og sunget til ud på de små timer, ligesom der for øvrigt også blev gjort de andre stævnedage. Håber at de 3 både fra søerne også vil ofre tid og penge på at komme den lange vej til næste år.

Til sidst en tak til Holbæk Sejlklub for et helt igennem vellykket stævne, på vandet er de gode, og aftersailing mestre de også, godt hjulpet af fri fadølsbar fra sejlklubbens sponsorer.

D 148 Do-Do Nils Mogensen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DM2002 i Holbæk resultatliste..

Delt. nr.   Bådnavn                    Skipper                  Placering

DEN 148   DO-DO                      Nils Mogensen         1 Guld

DEN 18     Killelock                     Robert Christensen  2 Sølv

DEN 82     Dream Machine           Poul Schilling          3 Bronce

DEN 140   Zero                            Hans Jørgensen       4

DEN 199   Thavick                       Svend Åge Larsen   5

DEN 208   Sea-Star                       Jørgen Rasmussen  6

DEN 169   Pir                               Poul Fisker             7

DEN 10     Knalskallen                  Jeppe Søndergaard  8

DEN 124   Calypso                      Vladimir Karas         9

DEN 175   Friendship                   Poul Højen              10

DEN 176   Amok                          Per Nielsen              11

DEN 43     Hovsa                         Poul Erik Andersen  12

DEN 235   Poseidon                     Poul H. Jensen        13

DEN 37     Katinka                       Gunnar Ragnars       14

DEN 250   Jane 2                          Jan Nielsen              15

DEN 239   Fleur                           Erik T. Andersen Ikke startet

Et stort tillykke til danmarksmestrene og de øvrige medaljetagere.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Er DM i L23 klubben årets vigtigste begivenhrd ????

Som L 23 bladsmører, og aktiv deltager i klubbens aktiviteter og det netop afholdte DM i Holbæk, vil jeg tillade mig at rejse dette spørgsmål til L23 Nyt læserne.

Når og hvis i læser dette indlæg skulle det glæde mig meget at bringe jeres kommentarer om emnet.

Klubben kunne i år fejre sit 25 års jubilæum, som har været annonceret kraftigt det sidste års tid.

Bestyrelsen og generalforsamlingen vedtog i foråret, at festligholde jubilæet i forbindelse med DM’t i Holbæk, og udsendte invitation til alle medlemmerne.

3 bådejer udover de 15 deltagende både til DM’t, deltog i jubilæet under meget flotte og festlige rammer i Holbæk Sejlklub. Da festmiddagen var gratis, og blev betalt af L 23 klubben, havde vi både håbet og frygtet at der vil komme mange flere. Det sidste viste sig ubegrundet.

Hvor er det nu lige at jeg vil hen med dette ????, brokke sig over beskeden interesse ???? – Nej slet ikke. Men jeg finder at alt for mange udelukker sig fra en stor oplevelse blandt andre glade L 23 sejlere, som brænder for sejlads, og sejladsaktiviteter i et fedt socialt samvær.

Lars Olsen, L23’rns konstruktør var inviteret til festen, og der var ved den lejlighed mange en L 23 sejler, som fik sig og god snak om det gode " skiv ".

Tilbage til spørgsmålet om DM er klubbens vigtigste fælles aktivitet, selvom vi er bekendt med at der i en del klubber foregår en stigende aktivitet med og blandt L23 sejlere i Silkeborg, Skanderborg, Vallensbæk, Køge med flere. Så er DM arrangementet det vigtigste, der bliver hygget, sejlet, kæmpet og talt om noget af det vi brænder for, og ikke mindst der er fysisk aktivitet.

Der er naturligvis mange måder man kan bakke L 23 klubben og dens ildsjæle op på, men det årlige DM er det vigtigste.

Og til dette års deltagere ved DM, på forhåbentlig gensyn til næste år, som i øvrigt tegnede sig for 6 nye deltagere i forhold til sidste år i Skælskør.

D 169 Povl Fisker

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indlæg af Erik E.T. Andersen

L 23 Fleur DEN 239, Karrebæksminde.

Når jeg læser L 23 nyt har jeg ofte fået lyst til at skrive en artikel.

Der har dog hele tiden været den undskyldning at jeg ikke havde tid. Jeg kunne nok ikke skrive noget som de andre ikke vidste i forvejen o.s.v. Undskyldningerne kan blive mangfoldige. På den anden side er tid et begreb som er en underlig størrelse. Det bunder nok mere i prioritering.

 

DM 2002 i Holbæk.

indlæg af Erik Andersen D239 Fleur

Det var igen i år en stor fornøjelse at være sammen med L 23 klubbens medlemmer. Transportsejladsen fra Karrebæksminde til Holbæk kom desværre ikke til at fungere for mit vedkommende. Desværre kom jeg ikke af sted mod Holbæk i ugen før afholdelsen af DM. Det var rigtigt godt vejr i den uge. Ugen for afholdelse af DM blev desværre så blæsende at det ikke var muligt, forsvarligt at sejle båden til Holbæk. Jeg måtte blive hjemme. Jeg kunne så hjælpe min "konkurrent" Vladimir Karas med at sejle Calypso fra Odden havn til Holbæk, (hvor vi loggede 11,4 knob, )og senere virke som gast og deltage i Jubilæumsmiddagen.

Det var gode sejladser og et veltilrettelagt stævne som blev gennemført. Bestyrelsen med Jan i spidsen har lavet et flot arbejde. Men er det ikke en nem klub at være formand i. Mit indtryk fra deltagelsen er at alle hjælper hinanden. Det er særligt opløftene at møde sejlere fra Silkeborg og Skanderborg søerne. De burde have støtte fra klubben for at deltage, og vi andre burde ikke pive over transportsejladser. Det er flot at de trods strabadser med at få bådene ud af søerne, troligt kommer hvert år. Flot.

Tak for et godt DM og tillykke med 25 års jubilæet.

---------------------------------------------------------------

 

Kapsejlads, udfordring og hygge i Smålandshavet v/Karrebæksminde den 21. September 2002.

Kredsmesterskab i Storstrømskredsen.

Jeg kan kun opfordre til at udbrede kendskabet til afholdelsen af kredsmesterskaber og andre sejladser L23 både starter i. Det kan få flere L23 sejlere til at deltage.

Kredsmesterskaberne bør "markedsføres" både i klubbladet L23 nyt og på hjemmeside. Der er nogen som ikke kigger på hjemmesiden, og andre som jeg selv der har været ramt af en alvorlig virus (ikke L23 båden Virus, men computervirus), som har afskåret mig fra at komme på nettet. Hvis der bare kommer enkelte gæste L23 sejlere til et stævne, viser det vores respektive klubber at der er gang i klassen. Det tror jeg på giver en selvforstærkende virkning. Det kunne få andre L23 sejlere til at prøve at deltage i kapsejlads.

Jeg kan jo ikke kaste den slags postulater ud, uden at gøre noget ved det, så jeg vil invitere til åbent klubmesterskab, og det kunne jo kaldes kredsmesterskab, i Karrebæksminde v/Næstved Lørdag den 21 September 2002. Jeg ved godt det er i sidste øjeblik, men noget skal der gøres.

Skippere udenfor Næstved sejlklub kan vinde løbspræmier, men ikke blive klubmester.

Der søges gennemført 4 sejladser, med første start kl. 0900. Der startes ikke sejladser efter kl. 1500. Indskud 100,-kr, præmieuddeling kl. ca. 1800 og fællesspisning efter præmieuddelingerne. Fuldstændige informationer findes på Næstved Sejlklubs hjemmeside, eller kontakt undertegnede som meget gerne vil stå for eller formidle tilmelding og arrangement.

Tilmelding kan også foregå på e-mail til henriks@mail1.stofanet.dk (Næstved sejlklub) senest 18. September 2002.

Der skal ved tilmelding oplyses:

Navn på skipper, Bådtype, Bådnavn, Sejlnummer, (TA KRLÆ (hvis i har det)) (TA 2002).

I er meget velkomne til at kontakte Erik E.T. Andersen, L23 Fleur (D-239) på telefon 55546426 eller 25382014. Email (den virker igen) etcon@post4.tele.dk, for yderligere information, tilmelding eller hjælp.

Jeg håber vi ses. Husk tilmelding senest 18. September 2002.

--------------------------------------------------------------------